Nøglen til en succesfuld modtagelse af et nyt intranet i virksomheden er, at intranettet er brugbart helt fra starten. Jo mere brugbar information, som er tilgængelig på intranettet, når I præsenterer det for medarbejderne, jo større er chancen for at varm modtagelse.

Derfor anbefaler vi, at I gennemgår denne liste og får oprettet så meget information som muligt.
  • Opret medarbejdere
  • Indstil medarbejdernes fødselsdatoer samt ansættelsesdatoer. (Fødselsdage bliver automatisk vist i kalender og på forsiden, ansættelsesdatoen gør at kalenderen viser jubilæer og benyttes til udregning af optjent ferie).
  • Opsæt medarbejderes arbejdstider
  • Opsæt ferie/ferietimer for medarbejdere og indstil ferieår.
  • Indtast telefonnumre i telefonbogen
  • Opret sider med information. F.eks. vejledning til kopimaskinen, oprydningsplan for køkkenet/kantinen og lign.
  • Indtast madplan i kantinemodulet, hvis det er relevant for jer. Så vises dagens menu automatisk på forsiden.
  • Vælg hvilke moduler, som vises i Intras løsningen. Dette gøres under "Opsætning->Moduler"
  • Før en smule fravær (sygdom/ferie) i perioden omkring lanceringen, det gør det nemmere for medarbejdere at se "ideen" med det.
  • Angiv evt. ansvarsområder for medarbejdere, så det bliver vist på forsiden.
  • Opret to-tre relevante opslag på opslagstavlen på forsiden. Gerne i forskellige farver, så du illustrerer mulighederne.
  • Upload evt. et par relevante filer i filarkivet. Opret også gerne den mappestruktur du gerne vil have.

Det er også muligt at booke en konsulent fra Intras, som kommer til jer og hjælper jer i gang med at opsætte jeres løsning. Kontakt os på support@intras.dk.