Når du opsætter lukkedage i Intras betyder det, at tidsregistrering og fraværsoverblik deaktiverer lukkedagene.


Intras løsningen kan have nogle standard lukkedage, men du kan også opsætte specifikke lukkedage for en afdeling, så I har mulighed for f.eks. at have en enkelt afdeling, som holder åbent om søndagen.


Hvis der ikke er angivet lukkedage for en afdeling, så benyttes systemets standardlukkedage.


Når du opretter lukkedage, så angiver du en ikrafttrædelsesdato. Dermed ved systemet, hvilke lukkedage, som var gældende før ændringen.


Hvis du ikke bruger arbejdstider:

Hvis du ikke benytter arbejdstider på en medarbejder, men registrerer i hele dage, så kender systemet ikke hvilke dage medarbejderen skulle arbejde. Så går systemet ud fra, at det er de dage virksomheden har åbent, der er gældende dage. Så hvis du registrerer 14 dages ferie henover lukkedage, så vil de feriedage, som ligger på lukkedagene automatisk blive ekskluderet fra de gældende dage i ferien.


Hvis du bruger arbejdstider:

Hvis du har opsat arbejdstider for en medarbejder, så har du allerede i opsætningen af arbejdstiderne taget højde for lukkedagene. Det er derfor muligt at oprette en arbejdstid, selv på en lukkedag, og så vil den tælle med i ferien, da det tæller som en normal arbejdsdag.